Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nørklerne

Hver anden onsdag kl. 9.30 samles en gruppe ivrige, kreative frivillige i sognehusets mødesal. Der bliver strikket dåbsservietter til de børn, der bliver døbt i Virklund Kirke, og der bliver foldet smukke gaveæsker af håndvalset papir, som servietterne bliver afleveret i. Derudover bliver der strikket bl.a. karklude, som er til salg i forbindelse med kirkens aktiviteter, og overskuddet fra salget går til kirkens julehjælp og Kirkens Korshærs varmestue i Silkeborg.

Nørklefællesskabet mødes i sognehuset onsdage i ulige uger kl. 9.30 og er åbent for alle, så har man lyst til at være med, er det bare at møde op.